Om os
Grundstenene til advokatfirmaet blev lagt i 1933, af advokaterne Tage H. Carstensen og P. Bornemann. Efterfølgende har advokat I.C. Mortensen, efterfulgt af advokat Nicolai Giødesen og nu advokat Silas Hecht, drevet advokatvirksomhed fra vores domicil i ejendommen på Frederiksholms Kanal 18 i København K.
I dag er Frederiksholm Advokater et moderne advokatfirma, der bistår både virksomheder, boligforeninger og private klienter. Vores hovedfokus er ejendomsadministration, fast ejendom, entreprise og proces (civile retssager og voldgiftssager), men vi tilbyder også advokatbistand inden for en række andre retsområder. F.eks. inkasso, konkurs, selskabsret og generel erhvervsret.
Det er vores mål at være blandt de bedste inden for vores felt og yde en professionel kvalitetsservice, baseret på et højt fagligt niveau – og vi arbejder altid for at skabe værdi og gode resultater for vores klienter.
Teamet
Silas Hecht
silas@frederiksholmadvokater.dk
Nicolai Giødesen
Nicolai Stig Hansen
Lea Vad Stampe
lea@frederiksholmadvokater.dk
Maria Kragh-Jensen
maria@frederiksholmadvokater.dk
Christina
christina@frederiksholmadvokater.dk
Christine
christine@frederiksholmadvokater.dk
Lotte
lotte@frederiksholmadvokater.dk
Lærke
laerke@frederiksholmadvokater.dk
Søren Sørensen
soeren@frederiksholmadvokater.dk
Anette
anette@frederiksholmadvokater.dk
Susan
susan@frederiksholmadvokater.dk
Pernille
pernille@frederiksholmadvokater.dk
Luna Martorell Nielsen
Tobias
tobias@frederiksholmadvokater.dk
Naja T. D. Englund
Teamet
Silas Hecht
silas@frederiksholmadvokater.dk
Lea Vad Stampe
lea@frederiksholmadvokater.dk
Søren Sørensen
soeren@frederiksholmadvokater.dk
Lærke
laerke@frederiksholmadvokater.dk
Nicolai Giødesen
Maria Kragh-Jensen
maria@frederiksholmadvokater.dk
Christine
christine@frederiksholmadvokater.dk
Luna Martorell Nielsen
Anette
anette@frederiksholmadvokater.dk
Christina
christina@frederiksholmadvokater.dk
Tobias
tobias@frederiksholmadvokater.dk
Nicolai Stig Hansen
Naja T. D. Englund
Susan
susan@frederiksholmadvokater.dk
Lotte
lotte@frederiksholmadvokater.dk
Pernille
pernille@frederiksholmadvokater.dk
Information
Frederiksholm Advokater’s advokater er beskikket af Justitsministeriet og er medlemmer af Advokatsamfundet.
Alle advokater hos Frederiksholm Advokater er omfattet af vores ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos CNA Insurance Company (Europe) S.A (Policenr. DKFL10568797) dækker al advokatvirksomhed udøvet af Frederiksholm Advokater ApS, udøvet i Danmark.
Advokaterne hos Frederiksholm Advokater er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
Frederiksholm Advokater benytter NewBanking Identity til indsamling og opbevaring af følsomme oplysninger i forbindelse med iagttagelse af vores forpligtelser i henhold til hvidvaskloven.
Frederiksholm Advokater ApS · Gældende fra august 2026
Disse forretningsbetingelser danner den generelle ramme om det samarbejde, der etableres mellem dig som klient og Frederiksholm Advokater ApS, og de finder anvendelse på enhver form for juridisk bistand, som vi yder, medmindre vi udtrykkeligt og skriftligt har aftalt andet i den konkrete sag. Vi opfordrer dig til at gennemlæse betingelserne grundigt og navnlig at være opmærksom på de afsnit, der vedrører hvidvask og kundekendskab, fortrolighed og tavshedspligt, fastsættelse og opkrævning af honorar, håndtering af klientmidler samt vores an-svar og begrænsningen heraf, idet disse forhold har særlig betydning for samarbejdet.
Betingelserne suppleres af den opgavebeskrivelse, ordrebekræftelse eller aftale om advokatbistand, som vi ud-arbejder i den enkelte sag. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem en konkret aftale og disse generelle betin-gelser har den konkrete aftale forrang. Betingelserne ajourføres løbende, og den til enhver tid gældende version er tilgængelig på www.frederiksholmadvokater.dk og udleveres på forlangende.
1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER OG KLIENTKONTO
Frederiksholm Advokater ApS er organiseret som anpartsselskab og registreret i Det Centrale Virksomhedsregi-ster. Nedenfor er anført de virksomhedsoplysninger, der er relevante for dit samarbejde med os, herunder oplysninger om den klientbankkonto, som betroede midler kan indsættes på i forbindelse med sagens behandling.
Frederiksholm Advokater ApS
Frederiksholms Kanal 18, 1.
1220 København K
CVR-nr.: 44472961
Telefon: +45 33 15 84 45
E-mail: info@frederiksholmadvokater.dk
www.frederiksholmadvokater.dk
Klientkontoen føres hos Danske Bank A/S: Reg.nr. 4180 · Kontonr. 4180 518 398.
2. OPDRAGET OG OPGAVENS OMFANG
Den juridiske bistand og omfanget af den enkelte opgave aftales såvel ved opstart som løbende i dialog med dig. Er du forbruger, udarbejder vi altid en skriftlig beskrivelse af opgaven og oplysning om honoraret, inden arbejdet sættes i gang, så rammerne for samarbejdet er klare fra begyndelsen. Ændrer opgavens karakter sig undervejs, eller opstår der behov for bistand ud over det oprindeligt aftalte, tilpasser vi opgavebeskrivelsen i samråd med dig.
Al bistand ydes i overensstemmelse med retsplejelovens regler om advokater og De Advokatetiske Regler. Vi råd-giver alene om danske retsforhold, medmindre andet udtrykkeligt aftales.
Rådgivningen er skræddersyet til den enkelte klient og dennes særlige behov og må derfor ikke anvendes til andet formål uden vores udtrykkelige forhåndsaccept. Medmindre andet aftales, er vi alene ansvarlige over for klienten for den ydede rådgivning. Du får de nødvendige rettigheder til at bruge det konkrete skriftlige materiale, som vi udarbejder til brug for sagen, mens Frederiksholm Advokater ApS bevarer alle immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, til det frembragte materiale.
3. INTERESSEKONFLIKT
I overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og vores interne habilitetsprocedurer afklarer vi, at der ikke foreligger nogen interesse- eller loyalitetskonflikt, inden vi endeligt påtager os en opgave. Opstår der under sa-gens behandling en interessekonflikt, som medfører, at vi må udtræde af sagen, bistår vi gerne med at henvise til en anden advokat.
4. BESKIKKELSE OG MEDLEMSKAB AF ADVOKATSAMFUNDET
Samtlige advokater hos Frederiksholm Advokater ApS er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er medlem-mer af Advokatsamfundet.
Vores advokater er undergivet Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og er forpligtet til at overholde reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Hertil kommer De Advokatetiske Regler. De regler, der særligt regulerer udøvelsen af advokaterhvervet, er tilgængelige på Advokatsamfundets hjemmeside, www.ad-vokatsamfundet.dk.
5. HVIDVASK, KUNDEKENDSKAB, UNDERRETNING OG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
Frederiksholm Advokater ApS er i en række sagstyper omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (»hvidvaskloven«). Det indebærer, at vi i de pågældende sager er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer (KYC), inden vi påbegynder arbejdet.
Vi er omfattet, når vi yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af transaktioner for en klient i sager, der falder under hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, eller når en sag er omfattet af hvidvasklovens § 38 b, fordi der forventes indbetalt betroede midler til vores samleklientkonto, eller fordi der faktisk sker en indbetaling, selv om sagstypen ikke oprindeligt var omfattet af lovens regler.
De sagstyper, der typisk udløser pligten, er sager, hvor vi yder bistand ved rådgivning om eller gennemførelse af transaktioner for en klient i forbindelse med:
– køb og salg af fast ejendom eller af virksomheder,
– forvaltning af en klients penge, værdipapirer eller øvrige aktiver,
– oprettelse eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter,
– fremskaffelse af den nødvendige kapital til at oprette, drive eller lede en virksomhed, eller
– oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde og lignende juridiske konstruktioner,
eller når vi på klientens vegne og for dennes regning gennemfører en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom. Da vores kernevirksomhed er rådgivning om køb og salg af fast ejendom, vil langt stør-stedelen af vores sager derfor være omfattet af hvidvaskloven.
Hertil kommer, at vi ved håndtering af betroede midler på vores samleklientkonto efter hvidvasklovens § 38 b er forpligtet til at indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om sagen i øvrigt er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13. Vi skal samtidig gennemføre rimelige foranstaltninger for med sikkerhed at fastslå, hvem den eller de reelle ejere er, og vi skal uden ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsoplysninger og kopi af relevante dokumenter, data eller oplysninger til rådighed for Danske Bank A/S, hvor vores samleklient-konto føres. I særlige tilfælde kan oplysningerne stilles til rådighed inden for rimelig tid efter indbetalingen, for-udsat at vi uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse med en begrundelse herfor.
Kundekendskab og legitimation. Den dokumentation, vi konkret skal indhente, afhænger af, om klienten er en fysisk eller en juridisk person. Er du privatperson, skal du oplyse navn, adresse og cpr-nr., og som dokumentation for din identitet skal vi modtage kopi af pas eller kørekort suppleret med sundhedskort. For selskaber og andre juridiske enheder skal vi indhente CVR-nr. på enheden, ledelsens navne, tegningsreglen og ejerkredsens navne samt navn, adresse og cpr-nr. – dokumenteret ved pas eller kørekort og sundhedskort – på de fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer enheden (de reelle ejere). Det følger af loven, at vi ikke må påbegynde sagsbehandlingen, før vi har modtaget de identitetsoplysninger, som loven kræver.
Når en sag er omfattet af hvidvaskloven, indhenter, registrerer, kontrollerer og opbevarer vi de relevante identi-tets- og legitimationsoplysninger samt øvrige nødvendige oplysninger om dig, om eventuelle reelle ejere, om transaktionens formål og om midlernes oprindelse i det omfang, lovgivningen kræver det. Samtidig foretager vi en vurdering af den iboende risiko for, at sagen kan misbruges til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og vi opfylder en række øvrige pligter, som loven pålægger os. Behandlingen omfatter blandt andet identitetskontrol, screening for politisk eksponerede personer (PEP) og sanktioner, risikovurdering samt løbende ajourføring og kontrol under sagens behandling.
PEP-erklæring. Som led i kundekendskabsproceduren skal vi afklare, om du er en politisk eksponeret person (PEP), eller om du er nærtstående familiemedlem til eller nær samarbejdspartner med en politisk eksponeret person. Du vil derfor ved sagens opstart blive bedt om skriftligt at besvare en særskilt erklæring herom (PEP-erklæring).
Underretningspligt. Får vi viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan vi være forpligtet til straks at underrette Hvidvasksekretariatet efter hvidvasklovens § 26 og i den forbindelse videregive relevante oplysninger, herunder identitetsoplysninger. I sådanne situationer kan vi være retligt afskåret fra at orientere dig om, at underretning er sket eller overvejes, eller om at der foretages nærmere undersøgelser. Advokater er dog efter hvidvasklovens § 27 undtaget fra underretningspligten, i det omfang oplysningerne modtages eller indhen-tes som led i fastlæggelsen af klientens retsstilling eller i forbindelse med retssagsførelse mv., i det omfang loven foreskriver dette.
Intern behandling af personoplysninger. Som led i opfyldelsen af vores forpligtelser efter hvidvasklovgivningen og den tilknyttede compliance kan vi – når der er lovhjemmel, og det er sagligt og nødvendigt – behandle og internt videregive personoplysninger til de medarbejdere og ansvarlige, der har behov herfor, herunder til firma-ets hvidvaskansvarlige, advokat og indehaver Silas Hecht. Det kan ske med henblik på vurdering af sagen, gen-nemførelse af kundekendskabsprocedurer, intern risikovurdering, juridisk og compliancemæssig kvalitetssikring eller stillingtagen til, om der skal ske underretning efter hvidvasklovens § 26. Behandlingen og den interne deling sker alene i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde vores retlige forpligtelser og varetage vores legitime compliance- og dokumentationshensyn efter gældende ret.
Formålsbegrænsning og opbevaring. Oplysninger, der indhentes i medfør af hvidvaskloven, anvendes udeluk-kende med henblik på at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme og bruges ikke til kommercielle formål. Oplysningerne opbevares i overensstemmelse med hvidvasklovens regler i fem år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkelte transaktions gennemførelse, hvorefter de som udgangspunkt slettes.
Behandling af personoplysninger i øvrigt. Al behandling af personoplysninger hos Frederiksholm Advokater ApS sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Frederiksholm Ad-vokater ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager i forbindelse med sagens behandling. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger, herunder om dine rettigheder som registreret, i vores persondatapolitik (privatlivspolitik), der er tilgængelig på www.frederiksholmadvokater.dk.
Du bedes løbende sikre, at de oplysninger og dokumenter, du afgiver til os i sagen, er korrekte og ajourførte. Bliver du omfattet af reglerne om politisk eksponerede personer (PEP), eller sker der ændringer i ejer- eller kon-trolforholdene, beder vi dig straks underrette din kontaktperson hos Frederiksholm Advokater ApS herom.
6. FORTROLIGHED OG TAVSHEDSPLIGT
Vi behandler alle oplysninger om og fra vores klienter fortroligt. Efter De Advokatetiske Regler er vi underlagt tavshedspligt, der omfatter enhver oplysning, vi modtager fra dig eller om dig i forbindelse med det arbejde, vi udfører for dig. Samtlige medarbejdere hos Frederiksholm Advokater ApS er ligeledes omfattet af denne tavs-hedspligt.
Tavshedspligten omfatter dog ikke forhold og oplysninger, som vi efter lovgivningen er forpligtet til at videregive til offentlige myndigheder, herunder efter hvidvaskloven som beskrevet i pkt. 5 ovenfor.
Vi kommunikerer sædvanligvis med dig via e-mail. Vores e-mailkorrespondance er ikke krypteret, og vi påtager os derfor ikke ansvar for virus, uautoriserede ændringer, uberettiget overvågning, forfalskninger eller lignende forhold, der måtte opstå som følge heraf. Ønsker du en mere sikker kommunikationsform i en konkret sag, beder vi dig oplyse dette, så vi kan aftale et alternativ.
7. ANVENDELSE AF KUNSTIG INTELLIGENS (AI) I SAGSBEHANDLINGEN
Frederiksholm Advokater ApS anvender kunstig intelligens (AI) som støtteværktøj i sagsbehandlingen, hvor det kan effektivisere arbejdet til gavn for klienten, for eksempel til informationssøgning, gennemgang og organisering af sagens materiale, transskribering, korrektur og udarbejdelse af tekstudkast. AI erstatter aldrig advokatens ju-ridiske vurdering. Alle juridiske vurderinger, al rådgivning og alle beslutninger foretages af vores advokater og advokatfuldmægtige, og alt indhold, der er frembragt med støtte fra AI, undergives en reel menneskelig gennem-gang og kontrol, inden det anvendes. Den ansvarlige advokat indestår fagligt for ethvert arbejdsprodukt på sæd-vanlig vis, og brugen af AI ændrer ikke vores ansvar efter pkt. 14.
Vi anvender alene AI-værktøjer, som virksomheden har godkendt efter en konkret risikovurdering af værktøjet og leverandøren, og som anvendes på erhvervsvilkår, der sikrer, at vores og vores klienters oplysninger behandles fortroligt og ikke anvendes til træning af leverandørens AI-modeller. Vi anvender p.t. AI-assistenten Claude (Team) fra Anthropic, med hvem der er indgået databehandleraftale i overensstemmelse med GDPR artikel 28, kombi-neret med anonymiseringsværktøjet Cleardox AI, således at navne, cpr-numre og andre identificerende oplysnin-ger fjernes, før materiale behandles i AI-værktøjet, hvor det er muligt og relevant. Klientens sagsakter og data opbevares i vores sikre sagsbehandlingssystemer og ikke i AI-løsninger. Al AI-anvendelse sker i overensstemmelse med god advokatskik, advokatens tavshedspligt, databeskyttelsesreglerne og AI-forordningen (forordning (EU) 2024/1689) samt inden for rammerne af vores AI-politik, der er tilgængelig på www.frederiksholmadvokater.dk.
Effektiviseringer opnået ved hjælp af AI kommer klienten til gode – tidsbesparelser faktureres ikke, som var ar-bejdet udført manuelt. Du kan til enhver tid spørge os, om og hvordan AI er anvendt i din sag, og du kan frabede dig, at AI anvendes i sagen.
8. HONORAR
I medfør af retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Vores honorar fastsættes på grundlag af en samlet vurdering, hvori blandt andet indgår det anvendte tidsforbrug, den anvendte specialkompetence, opgavens kompleksitet og værdi for dig, om opgaven har nødvendiggjort en indsats under betydeligt tidspres, det ansvar, der er forbundet med opgaven, samt det opnåede resultat.
Afregningen baseres blandt andet på det medgåede tidsforbrug opgjort efter den til enhver tid gældende time-takst, der p.t. udgør 3.000,00 kr. ekskl. moms, svarende til 3.750,00 kr. inkl. moms. I en række sagstyper, herunder ved berigtigelse af bolighandler, kan der aftales en fast pris, som i så fald fremgår af den skriftlige aftale om ad-vokatbistand.
Er du forbruger, oplyser vi honoraret eller grundlaget for dets beregning, inden arbejdet påbegyndes. På din an-modning udarbejder vi et overslag over det forventede honorar, i det omfang opgavens karakter gør det muligt. Kan honoraret ikke oplyses på forhånd, oplyser vi i stedet den timepris, der ligger til grund for afregningen. Et overslag over det samlede honorar er alene vejledende, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
En eventuel tvist om størrelsen af det salær, som Frederiksholm Advokater ApS har opkrævet, kan indbringes for Advokatnævnet, jf. pkt. 15 nedenfor.
9. FAKTURERING OG BETALINGSBETINGELSER
Ved større eller længerevarende opgaver faktureres honoraret månedsvis bagud, medmindre andet er aftalt. Ved mindre eller kortvarige opgaver faktureres honoraret ved opgavens afslutning. Honoraret tillægges moms efter de herom gældende regler.
Betalingsbetingelserne er 6 dage netto fra fakturadato til det på fakturaen anførte kontonummer. Ved forsinket betaling beregnes morarenter i overensstemmelse med rentelovens regler.
Vi forbeholder os ret til at afkræve forudbetaling af honorar og udlæg, såfremt sagens karakter eller klientens forhold efter vores skøn nødvendiggør dette, herunder som udgangspunkt for nye klienter.
10. KLIENTMIDLER OG INDSKYDERGARANTI
Alle klientmidler, der betros Frederiksholm Advokater ApS, forvaltes efter Advokatsamfundets regler om behand-ling af klientmidler og indsættes på klientkonto adskilt fra firmaets egne midler. Klientkontoen føres hos Danske Bank A/S.
Frederiksholm Advokater ApS har indgået aftale med Danske Bank A/S om, at der hverken tilskrives positive eller opkræves negative renter af indeståender på vores klientkonto. Rentesatsen på klientkontoen udgør således 0 %, og der sker derfor ingen renteafregning over for klienten af midler indestående på klientkontoen. Oprettes der efter aftale en særskilt klientkonto i den konkrete sag, opkræves klienten udlæg til det gebyr (p.t. 750 kr.), som banken opkræver ved oprettelse af særskilt klientkonto, og eventuelle renter, som banken måtte tilskrive en så-dan særskilt konto, afregnes til klienten.
I tilfælde af et pengeinstituts konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om en indskyder- og investorga-rantiordning. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selv om pengene står på for-skellige konti, herunder både klientbankkonti og egne konti. Der gælder særlige regler for indskud vedrørende fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæs-sige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro indtil 12 måneder efter, at beløbet blev indsat, uanset om indskuddet står på en særskilt konto. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside, www.gii.dk. Frederiksholm Advokater ApS er ikke ansvarlig for indeståender på klientkonti, hvis pengeinstituttet bliver nødlidende.
11. UDLÆG
Du debiteres særskilt for opgaverelaterede omkostninger til tredjemand, der afholdes i forbindelse med den ud-førte bistand, ud over honoraret. Det kan for eksempel være retsafgift, tinglysningsafgift, gebyrer, rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning og forsendelsesudgifter. Vi er ikke forpligtet til at afholde udlæg på dine vegne og kan betinge afholdelsen af forudbetaling. Såfremt vi skal indestå for omkostninger til syn og skøn, og der ikke er retshjælpsdækning eller fri proces, opkræves et beløb svarende til den skønnede udgift forud.
12. OPHØR AF SAMARBEJDET
Du kan til enhver tid bringe samarbejdet til ophør. Vi kan udtræde af en sag i overensstemmelse med De Advo-katetiske Regler, herunder hvis klienten misligholder disse forretningsbetingelser, tages under konkurs- eller re-konstruktionsbehandling eller er insolvent, eller hvis betaling ikke finder sted i henhold til vores betingelser. Ved samarbejdets ophør er vi berettiget til honorar for arbejde udført frem til ophøret samt dækning af afholdte omkostninger og udlæg.
13. OPBEVARING AF SAGSAKTER
Originale dokumenter udleveres senest i forbindelse med opgavens afslutning, og vi opbevarer sagsakter som udgangspunkt i fem år regnet fra sagens afslutning, hvorefter de slettes, medmindre lovgivningen eller et konkret sagligt behov nødvendiggør længere opbevaring, jf. nærmere vores persondatapolitik.
14. ANSVAR, ANSVARSBEGRÆNSNING OG FORSIKRING
Frederiksholm Advokater ApS er ansvarlig for den juridiske rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almin-delige regler med de begrænsninger, der følger af disse betingelser. Vores ansvar – herunder ansvaret for firmaets ejere og medarbejdere – er for den enkelte opgave begrænset til et beløb på maksimalt 5.000.000 kr. Klientens krav over for os for flere opgaver under ét kan endvidere ikke overstige et samlet beløb på 10.652.510 kr. inden for det samme eller det følgende kalenderår.
Vores ansvar omfatter alene direkte tab. Vi er således ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill eller omdømme. Vi er endvidere ikke ansvarlige for tab eller skader forårsaget af cyberangreb eller it-nedbrud. Ansvaret omfatter heller ikke rådgivning eller ydelser, der er leveret af andre end os, herunder klientens øvrige rådgivere, selv om vi efter aftale med dig har inddraget eller henvist til de pågældende.
Er du erhvervsdrivende, forældes et erstatningskrav mod Frederiksholm Advokater ApS 12 måneder efter det tidspunkt, hvor du blev eller burde være blevet bekendt med de omstændigheder, der begrunder kravet. Foræl-delse indtræder dog senest 3 år efter, at den rådgivning, kravet støttes på, blev ydet.
Ved opstart af en ny sag opfordrer vi dig til at overveje, om der er behov for eller ønske om en højere forsikrings-dækning end den, der følger af disse betingelser, og i givet fald straks at meddele os dette. Vi kan da søge at tegne en tillægsdækning for den konkrete sag, og omkostningerne hertil afholdes af dig.
Frederiksholm Advokater ApS har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring og stillet garanti efter de regler, som Advo-katsamfundet har fastsat, hos CNA Insurance Company (Europe) S.A. (policenr. DKFL10568797). Ansvarsforsikrin-gen dækker al advokatvirksomhed udøvet af Frederiksholm Advokater ApS, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
15. KLAGER
Er du på noget tidspunkt utilfreds med vores rådgivning, vores salær eller vores behandling af sagen i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan søge at finde en løsning. Du kan som klient desuden indbringe klager over vores rådgivning, adfærd og afregning for Advokatnævnet. Klage skal som udgangspunkt indgives senest et år efter, at du er blevet bekendt med det forhold, klagen vedrører.
Advokatnævnet
Kronprinsessegade 28
1306 København K
E-mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk
Telefon: 33 96 97 98
www.advokatnaevnet.dk
16. LOVVALG OG VÆRNETING
Vores rådgivning og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret, idet der dog ses bort fra de lovvalgsregler, der måtte føre til anvendelse af fremmed ret. Eventuelle tvister mellem dig og Frederiksholm Advokater ApS kan alene indbringes for de danske domstole. I erhvervsforhold er Københavns Byret aftalt som værneting i første instans.
Frederiksholm Advokater ApS · København, august 2026
Frederiksholm Advokater ApS · Gældende fra august 2026
Beskyttelsen af dine personoplysninger er en naturlig del af den fortrolighed, der kendetegner forholdet mellem advokat og klient. Denne persondatapolitik (privatlivspolitik) beskriver, hvordan Frederiksholm Advokater ApS indsamler, anvender, videregiver og opbevarer personoplysninger, når du er klient hos os, når du er modpart eller på anden måde indgår i en sag, som vi behandler, når du besøger www.frederiksholmadvokater.dk, når du i øvrigt retter henvendelse til os, og når vi modtager oplysninger om dig fra tredjepart.
Al behandling af personoplysninger hos Frederiksholm Advokater ApS sker i overensstemmelse med Europa-Par-lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (»databeskyttelsesforordningen« eller »GDPR«) og databeskyttel-sesloven. Politikken supplerer vores forretningsbetingelser, der danner den generelle ramme om samarbejdet mellem dig og Frederiksholm Advokater ApS, og bør læses i sammenhæng med disse, navnlig afsnittet om hvid-vask og kundekendskab. Politikken ajourføres løbende, og den til enhver tid gældende version er tilgængelig på www.frederiksholmadvokater.dk og udleveres på forlangende.
1. DATAANSVARLIG OG KONTAKTOPLYSNINGER
Frederiksholm Advokater ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager og indsamler som led i vores advokatvirksomhed. Vores juridiske oplysninger er følgende:
Frederiksholm Advokater ApS
Frederiksholms Kanal 18, 1.
1220 København K
CVR-nr.: 44472961
Har du spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, eller ønsker du at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet i pkt. 10, er du altid velkommen til at kontakte advokat og indehaver Silas Hecht, der er ansvarlig for databeskyttelse hos Frederiksholm Advokater ApS, på e-mail silas@frederiksholmadvokater.dk eller telefon +45 33 15 84 45. Frederiksholm Advokater ApS er ikke forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO) og har ikke udpeget en sådan.
2. HVAD ER PERSONOPLYSNINGER?
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«). Det kan for eksempel være navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, cpr-nr., civilstand, oplysninger fra tingbogen, bank-, finansierings- og formueforhold, forsikringsforhold, IP-adresse samt oplysninger om en ejendomshandel eller en byggesag, i det omfang oplysningerne kan henføres til en fysisk person.
Databeskyttelseslovgivningen sondrer mellem almindelige personoplysninger, der er omfattet af databeskyttel-sesforordningens artikel 6 (f.eks. navn, kontaktoplysninger og økonomiske forhold), og følsomme personoplys-ninger, der er omfattet af forordningens artikel 9 (f.eks. helbredsoplysninger, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt politisk eller religiøs overbevisning). Hertil kommer oplysninger om cpr-nr., der er særskilt reguleret i data-beskyttelseslovens § 11, og oplysninger om strafbare forhold, der er reguleret i databeskyttelseslovens § 8.
3. DATAANSVARLIG ELLER DATABEHANDLER
Frederiksholm Advokater ApS er som det klare udgangspunkt selvstændigt dataansvarlig for behandlingen af per-sonoplysninger i vores sager. Du henvender dig til os for at få juridisk bistand – ikke for at få behandlet personop-lysninger – og vi vurderer selvstændigt og inden for rammerne af retsplejeloven og De Advokatetiske Regler, hvilke oplysninger det er relevant og nødvendigt at indsamle og behandle i den enkelte sag, til hvilket formål og hvor længe.
I særlige tilfælde kan vi optræde som databehandler på vegne af en klient eller en samarbejdspartner, hvis vi efter aftale alene behandler personoplysninger efter dennes dokumenterede instruks. Det er f.eks. tilfældet, når vi efter instruks fra en samarbejdspartner bistår med verificering af indbetalt selskabskapital og relateret admini-strativ sagsbehandling i forbindelse med registrering hos Erhvervsstyrelsen. I så fald indgås der en databehand-leraftale, der opfylder kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, og denne persondatapolitik fin-der ikke anvendelse på de pågældende behandlingsaktiviteter. Behandling, som vi foretager for at opfylde vores egne retlige forpligtelser – herunder efter hvidvaskloven, retsplejeloven og bogføringsloven – sker dog altid med os som selvstændigt dataansvarlig, uanset om sagen er formidlet via en samarbejdspartner.
4. FORMÅL, KATEGORIER AF OPLYSNINGER OG RETSGRUNDLAG
Klienter. Når du er klient hos os, behandler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne yde den aftalte juridiske bistand. Da vores kernevirksomhed er rådgivning om køb og salg af fast ejendom, vil der typisk være tale om identitets- og kontaktoplysninger (navn, adresse, cpr-nr., e-mailadresse og telefonnummer), oplys-ninger om ejendommen og handlen (købsaftale, tilstandsrapport, servitutter mv.), økonomiske oplysninger (bank-, finansierings- og forsikringsforhold) samt oplysninger om civilstand og familieforhold, hvor det er relevant for sagen. Bistår vi med selskabsretlige forhold, herunder verificering af indbetalt selskabskapital ved stiftelse af eller ændringer i selskaber, behandler vi tillige oplysninger om stiftere, reelle ejere, ledelsesmedlemmer og kapitalind-skydere samt dokumentation for kapitalindbetalingen. Bistår vi inden for vores øvrige sagsområder – f.eks. lejeret og ejendomsadministration, rets- og voldgiftssager, entreprise- og byggesager, inkasso, foreningsret samt konkurs og insolvens – behandler vi tilsvarende de identitets-, kontakt-, sags- og økonomiske oplysninger, der er nødven-dige for den pågældende sag. I konkrete sager kan der herudover indgå følsomme oplysninger, f.eks. helbredsop-lysninger, og oplysninger om strafbare forhold.
Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, når behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen om advokatbistand med dig eller for at gennemføre foranstaltninger på din an-modning forud for aftalens indgåelse, artikel 6, stk. 1, litra c, når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler os (f.eks. hvidvaskloven, bogføringsloven, retsplejeloven og De Advokatetiske Reg-ler), samt artikel 6, stk. 1, litra f, når behandlingen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, der ikke overstiges af hensynet til dig. Følsomme oplysninger behandles efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. da-tabeskyttelseslovens § 7, stk. 1, når behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller efter artikel 9, stk. 2, litra a, hvis du har givet udtrykkeligt samtykke. Oplysninger om strafbare forhold behandles efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 3–5, og cpr-nr. efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
Modparter og andre parter i en sag. Er du modpart, rådgiver, ejendomsmægler, vidne eller anden part med tilknytning til en sag, som vi behandler for en klient, behandler vi de identitets-, kontakt- og sagsoplysninger om dig, der er nødvendige for at varetage vores klients interesser. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i som advokater at kunne bistå vores klient, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og i visse tilfælde en retlig forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra c. Følsomme oplysninger, oplysninger om strafbare forhold og cpr-nr. behandles på de grundlag, der er nævnt ovenfor.
Hvidvask og kundekendskab. Som beskrevet i vores forretningsbetingelser er Frederiksholm Advokater ApS i en række sagstyper – herunder langt størstedelen af vores sager om køb og salg af fast ejendom – omfattet af hvid-vaskloven. Vi indhenter, kontrollerer og opbevarer i den forbindelse identitets- og legitimationsoplysninger (her-under navn, adresse, cpr-nr. og kopi af pas eller kørekort suppleret med sundhedskort), oplysninger om reelle ejere, om transaktionens formål og om midlernes oprindelse samt gennemfører screening for politisk ekspone-rede personer (PEP) og sanktioner. Oplysninger indhentet efter hvidvaskloven anvendes udelukkende med hen-blik på at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme og bruges ikke til kommercielle formål. Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, jf. hvidvask-loven.
Formidles din sag til os via en samarbejdspartner, der selv har gennemført kundekendskabsprocedurer – f.eks. platformen The Ramp (Luma Technologies ApS) – kan vi modtage den identitets- og legitimationsdokumentation, som samarbejdspartneren har indhentet, i stedet for eller som supplement til selv at indhente den, jf. hvidvask-lovens regler om at støtte sig på tredjemands kundekendskabsprocedurer (hvidvasklovens § 22). Det kan omfatte stamoplysninger, kopi af pas eller kørekort og resultatet af en gennemført identitetsverifikation, egenerklæringer, oplysninger om reelle ejere og ejer- og kontrolstruktur, selskabsdokumenter samt resultatet af PEP- og sanktions-screening og samarbejdspartnerens risikovurdering. Samarbejdspartneren er selvstændigt dataansvarlig for sin egen indsamling og behandling af dine oplysninger, mens Frederiksholm Advokater ApS er dataansvarlig for den videre behandling hos os. Ansvaret for, at kundekendskabsproceduren i din sag er opfyldt, påhviler i alle tilfælde fortsat os; vi foretager i alle sager vores egen selvstændige vurdering af den modtagne dokumentation og sup-plerer med egne undersøgelser og skærpede procedurer, hvor det er nødvendigt.
Henvendelser, der ikke fører til en sag. Kontakter du os pr. e-mail, telefon eller på anden måde, behandler vi de oplysninger, du selv giver os, for at kunne besvare din henvendelse og gennemføre den obligatoriske afklaring af interessekonflikter, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f.
Leverandører og samarbejdspartnere. Vi behandler almindelige kontaktoplysninger om kontaktpersoner hos vo-res leverandører og samarbejdspartnere med henblik på administration af samarbejdet, jf. databeskyttelsesfor-ordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f. Markedsføring. Vi anvender ikke dine personoplysninger til markedsføringsformål, og vi udsender ikke nyheds-breve.
Kilder. Vi indsamler som udgangspunkt oplysningerne hos dig selv. Vi kan dog også modtage oplysninger om dig fra tredjepart, f.eks. fra samarbejdspartnere og formidlingsplatforme i forbindelse med oprettelsen af din sag (herunder kundekendskabsdokumentation som beskrevet ovenfor), fra din bank, ejendomsmægleren, modpar-ten i handlen og dennes rådgivere samt fra offentlige registre som CVR-registret og tingbogen. Modtager vi op-lysninger om dig fra andre end dig selv, oplyser vi dig om behandlingen og om, hvilken kilde oplysningerne stam-mer fra, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 14, medmindre en undtagelse finder an-vendelse, jf. pkt. 10.
Vi behandler generelt kun de oplysninger, der er nødvendige for at levere vores ydelser, eller som vi efter lovgiv-ningen er forpligtet til at behandle, og vi indsamler ikke flere oplysninger end nødvendigt til det konkrete formål.
5. ANVENDELSE AF KUNSTIG INTELLIGENS (AI)
Frederiksholm Advokater ApS anvender kunstig intelligens (AI) som støtteværktøj i sagsbehandlingen som nær-mere beskrevet i vores forretningsbetingelser og vores AI-politik, der er tilgængelig på www.frederiksholmadvo-kater.dk. Vi anvender alene AI-værktøjer, der er godkendt efter en konkret risikovurdering, og som anvendes på erhvervsvilkår, der sikrer, at oplysningerne behandles fortroligt og ikke anvendes til træning af leverandørens AI-modeller. Vi anvender p.t. AI-assistenten Claude (Team) fra Anthropic, med hvem der er indgået databehandler-aftale i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, kombineret med anonymiseringsværk-tøjet Cleardox AI, således at navne, cpr-numre og andre identificerende oplysninger fjernes, før materiale be-handles i AI-værktøjet, hvor det er muligt og relevant. Dine sagsakter og data opbevares i vores sikre sagsbehand-lingssystemer og ikke i AI-løsninger. Du kan til enhver tid spørge os, om og hvordan AI er anvendt i din sag, og du kan frabede dig, at AI anvendes i sagen.
6. VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Vi videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysninger til tredjepart uden dit samtykke, medmindre vi er forpligtet hertil efter lovgivningen, eller videregivelsen er nødvendig for at varetage din sag. Som led i behandlin-gen af en sag – navnlig en ejendomshandel – kan det være nødvendigt at videregive oplysninger til f.eks.:
– modparten i handlen og dennes rådgivere, herunder ejendomsmægler og advokat,
– banker og realkreditinstitutter i forbindelse med finansiering og berigtigelse,
– Tinglysningsretten, domstole og andre offentlige myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen og kommuner,
– forsikringsselskaber, herunder i forbindelse med ejerskifteforsikring,
– den samarbejdspartner, der har formidlet din sag til os (f.eks. The Ramp), i det omfang det er nødvendigt for sagens oprettelse, koordinering og gennemførelse, samt
– andre advokatvirksomheder og eksterne samarbejdspartnere, når det er nødvendigt for sagen.
Retsgrundlaget for videregivelsen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, c eller f. Skal vi ind-sætte betroede midler på vores klientkonto, er vi efter hvidvasklovens § 38 b forpligtet til at stille identitetsoplys-ninger om den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for Danske Bank A/S, hvor vores klientkonto føres, så banken kan opfylde sine pligter efter hvidvaskloven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Får vi viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har tilknyt-ning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan vi endvidere være forpligtet til at underrette Hvidvasksekre-tariatet og i den forbindelse videregive relevante oplysninger, herunder identitetsoplysninger, jf. hvidvasklovens § 26.
Enhver videregivelse sker under iagttagelse af den tavshedspligt, der efter retsplejeloven og De Advokatetiske Regler påhviler os og samtlige vores medarbejdere.
7. DATABEHANDLERE OG OVERFØRSEL TIL TREDJELANDE
Vi overlader i en række tilfælde personoplysninger til vores databehandlere, der efter aftale med os leverer f.eks. it-drift, sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystemer, e-mail- og hostingløsninger, kommunikationsplat-forme samt de AI- og anonymiseringsværktøjer, der er nævnt i pkt. 5. Vores væsentligste databehandlere er p.t. Legis365 ApS (sagsbehandlingssystem), Microsoft (e-mail, dokumenthåndtering, lagring og it-drift), Slack (sikker kommunikation med samarbejdspartnere) samt Anthropic og Cleardox som nævnt i pkt. 5. Vores databehandlere behandler udelukkende oplysningerne efter vores instruks, og vi indgår altid databehandleraftaler, der opfylder kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3.
Vores behandling af personoplysninger sker som udgangspunkt inden for EU/EØS. Anvender en databehandler eller dennes underdatabehandlere løsninger, der indebærer overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslen alene sker på et gyldigt overførselsgrundlag, herunder til lande eller ordninger, som EU-Kommissionen har truffet tilstrækkelighedsafgørelse om (f.eks. EU-U.S. Data Privacy Framework), eller på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er). Du kan kontakte os, hvis du ønsker nær-mere oplysninger om overførselsgrundlaget.
8. SIKKERHED
Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret offentliggørelse og uvedkommendes adgang. Adgangen til personoplysninger er begrænset til de medarbejdere, der har et sagligt behov herfor, alle medarbej-dere er underlagt tavshedspligt, og vores systemer er beskyttet med adgangsstyring, kryptering, løbende backup og opdateret sikkerhedssoftware. Vi fører fortegnelser over vores behandlingsaktiviteter i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 30.
Ved brud på persondatasikkerheden anmelder vi bruddet til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer efter, at vi er blevet bekendt med bruddet, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for dine rettigheder, og indebærer bruddet en høj risiko for dig, underretter vi dig hurtigst muligt.
Vi kommunikerer sædvanligvis med dig via e-mail. Vores e-mailkorrespondance er ikke krypteret, og ønsker du en mere sikker kommunikationsform i en konkret sag, beder vi dig oplyse dette, så vi kan aftale et alternativ. Vi beder dig samtidig være opmærksom på, at du ikke bør sende følsomme personoplysninger eller cpr-nr. til os i almindelig, ukrypteret e-mail, medmindre andet er aftalt.
9. OPBEVARING OG SLETNING
Vi opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt til de formål, de er indsamlet til, eller så længe lovgivningen kræver eller berettiger det. Sagsakter, herunder de personoplysninger der indgår heri, opbe-vares i overensstemmelse med vores forretningsbetingelser som udgangspunkt i fem år regnet fra sagens afslut-ning, hvorefter de slettes, medmindre lovgivningen eller et konkret sagligt behov – f.eks. et rejst eller muligt krav – nødvendiggør længere opbevaring.
Oplysninger indhentet efter hvidvaskloven opbevares i fem år efter forretningsforbindelsens ophør eller den en-kelte transaktions gennemførelse, hvorefter de som udgangspunkt slettes. Personoplysninger, der indgår i bogfø-ringsmateriale, opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringsloven. Fører en henvendelse ikke til et klientforhold, opbevarer vi alene oplysningerne, så længe de er relevante for besvarel-sen af henvendelsen og for vores afklaring af interessekonflikter. Ved sletning fjernes oplysningerne uigenkaldeligt fra vores systemer og lagringsmedier.
10. DINE RETTIGHEDER
Du har efter databeskyttelsesforordningens kapitel 3 en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger:
– Ret til indsigt (artikel 15). Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger om behandlingen.
– Ret til berigtigelse (artikel 16). Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
– Ret til sletning (artikel 17). Du har i særlige tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræder.
– Ret til begrænsning af behandling (artikel 18). Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
– Ret til dataportabilitet (artikel 20). Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og til at få dem overført til en anden dataan-svarlig.
– Ret til indsigelse (artikel 21). Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige be-handling af dine personoplysninger.
Hviler en behandling på dit samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage. Tilbagekaldelsen berører ikke lovligheden af den behandling, der er sket forud for tilbagekaldelsen.
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte advokat Silas Hecht på silas@frederiksholmadvo-kater.dk eller +45 33 15 84 45. Du kan forvente svar uden unødig forsinkelse og senest en måned efter modtagel-sen af din anmodning. Vi kan bede om dokumentation for din identitet, så oplysninger ikke udleveres til uved-kommende.
Rettighederne gælder ikke ubegrænset for en advokatvirksomhed. Vi er efter retsplejeloven og De Advokatetiske Regler underlagt tavshedspligt, og din ret til indsigt og vores oplysningspligt kan derfor være begrænset, hvis din interesse i oplysningerne bør vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, herunder hensynet til vores klienter, jf. databeskyttelseslovens § 22. Vi kan endvidere undlade at iagttage oplysningspligten, hvis du allerede er bekendt med oplysningerne, eller hvis underretning viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæs-sig stor indsats. Endelig kan retten til sletning være begrænset af vores pligt til at opbevare sagsakter og af øvrige lovbestemte opbevaringspligter, jf. pkt. 9. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder på www.datatilsynet.dk.
11. COOKIES OG BESØG PÅ HJEMMESIDEN
Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, når du besøger en hjemmeside, og som gør det muligt at genkende enheden og indsamle oplysninger om, hvilke sider og funktioner der anvendes. Cookies kan ikke sprede virus eller identificere, hvem du er, men kan give oplysning om den anvendte enhed og den IP-adresse, hjemme-siden besøges fra.
Når du besøger www.frederiksholmadvokater.dk, anvendes cookies, der er nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere sikkert og korrekt. Behandlingen af oplysninger i den forbindelse sker på grundlag af vores legitime inte-resse i at drive en velfungerende og sikker hjemmeside, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Cookies, der ikke er nødvendige – f.eks. til statistik – anvendes alene med dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, som du til enhver tid kan tilbagekalde. Du kan desuden slette eller blokere cookies via indstillingerne i din browser; det kan dog medføre, at hjemmesiden ikke fungerer optimalt.
12. KLAGE
Er du utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os først, så vi kan søge at finde en løsning. Du har herudover ret til at indgive en klage til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
13. ÆNDRINGER AF DENNE POLITIK
Vi gennemgår og ajourfører løbende denne persondatapolitik, blandt andet når lovgivningen, praksis fra Datatil-synet eller vores behandlingsaktiviteter ændrer sig. Den til enhver tid gældende version er tilgængelig på www.frederiksholmadvokater.dk.
Frederiksholm Advokater ApS · København, august 2026
1. FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
Formålet med denne politik er at fastlægge klare retningslinjer for ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens (AI) hos Frederiksholm Advokater ApS – både i vores rådgivning – med køb og salg af fast ejendom som kernevirksomhed og inden for vores øvrige sagsområder, herunder ejendomsadministration, lejeret, rets- og voldgiftssager, entreprise- og byggesager, inkasso, selskabsret, generel erhvervsret, foreningsret samt konkurs og insolvens – og i vores interne processer. Politikken skal sikre overholdelse af gældende lovgivning og god advokatskik, beskytte vores klienters interesser og opretholde en høj faglig standard i alle vores sager.
Politikken gælder for alle medarbejdere i virksomheden, herunder advokater, advokatfuldmægtige og administrative medarbejdere, og omfatter enhver anvendelse af AI-systemer i virksomhedens regi – fra generative sprogmodeller til AI-funktioner indbygget i vores øvrige it-systemer.
2. RETSGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER
Der findes ikke i dag ét samlet regelsæt om advokaters brug af AI. Vores anvendelse af AI hviler derfor på et samspil af flere retskilder og faglige vejledninger, som gennemgås i det følgende. Fælles for dem er, at de eksisterende pligter – tavshedspligt, god advokatskik, databeskyttelse – gælder fuldt ud, uanset hvilken teknologi der anvendes.
2.1 Retsplejeloven
Retsplejelovens § 126 pålægger enhver advokat at udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, herunder at udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Bestemmelsen er teknologineutral: Kravet om god advokatskik gælder med samme styrke, når arbejdet udføres med støtte fra AI, som når det udføres uden. Hertil kommer advokatens tavshedspligt, jf. retsplejelovens § 129, der henviser til straffelovens regler om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger (straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f). Tavshedspligten omfatter alt, hvad advokaten erfarer i klientforholdet, og sætter en absolut ramme for, hvilke oplysninger der kan behandles i eksterne AI-systemer.
2.2 De advokatetiske regler
De advokatetiske regler, som Advokatrådet anvender ved sin vurdering af god advokatskik (senest revideret med virkning fra 1. juli 2025), indeholder ingen udtrykkelige bestemmelser om AI. Reglernes almindelige principper finder imidlertid fuldt ud anvendelse på AI-understøttet arbejde, herunder navnlig reglerne om modtagelse af sager og fornøden kompetence, om interessekonflikter (kapitel 4), om fortrolighed (kapitel 5), om opdrags- og prisoplysninger, om sagens udførelse (kapitel 9), om procesførelse (kapitel 11) og om vederlag (kapitel 13). Betydningen heraf for vores brug af AI er udførligt beskrevet i afsnit 3 nedenfor.
2.3 AI-forordningen
EU’s forordning om kunstig intelligens (forordning (EU) 2024/1689, ”AI-forordningen”) er verdens første generelle regulering af AI. Forordningen trådte i kraft den 1. august 2024 og finder trinvist anvendelse: Fra den 2. februar 2025 gælder forbuddene mod AI-systemer med uacceptabel risiko samt kravet om AI-færdigheder hos medarbejderne (artikel 4); fra den 2. august 2025 gælder reglerne om AI-modeller til almen brug; fra den 2. august 2026 finder forordningen i det væsentlige fuld anvendelse, herunder gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50; og fra den 2. august 2027 gælder visse yderligere krav til højrisikosystemer omfattet af produktsikkerhedslovgivning.
Forordningen er risikobaseret og sondrer mellem forbudte systemer, højrisikosystemer og systemer med begrænset eller minimal risiko. Kravene afhænger desuden af ens rolle i AI-værdikæden. Frederiksholm Advokater er ved sin anvendelse af AI-værktøjer ”idriftsætter” (professionel bruger) i forordningens forstand. Vi anvender ikke AI-systemer, der er forbudt efter forordningens artikel 5, og vi anvender ikke højrisiko-AI-systemer i vores sagsbehandling. Vores anvendelse falder dermed i kategorierne minimal eller begrænset risiko, hvor de centrale pligter er kravet om AI-færdigheder og – hvor det måtte være relevant – gennemsigtighed om AI-genereret indhold.
2.4 Databeskyttelsesreglerne
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven gælder i fuldt omfang, når personoplysninger behandles i eller i tilknytning til AI-systemer. Det indebærer blandt andet, at behandlingen skal ske i overensstemmelse med behandlingsprincipperne i GDPR artikel 5 (herunder formålsbegrænsning, dataminimering og fortrolighed), at der skal foreligge et lovligt behandlingsgrundlag, at der skal indgås databehandleraftaler med leverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne (artikel 28), at overførsler til tredjelande kun må ske inden for rammerne af GDPR kapitel V, og at der efter omstændighederne skal udarbejdes en konsekvensanalyse (artikel 35), inden et nyt AI-værktøj tages i brug til behandling af personoplysninger. Vi inddrager Datatilsynets vejledninger, herunder om cloudservices og om brug af AI, i vores vurderinger.
2.5 Faglige vejledninger og standarder
Ud over lovgivningen følger vi de faglige vejledninger og anbefalinger, der er udarbejdet for advokatbranchen. Det gælder navnlig Danske Advokaters vejledninger ”AI-forordningens betydning for advokatvirksomheder” og ”Opmærksomhedspunkter i forbindelse med køb og brug af kunstig intelligens (AI)” samt Danske Advokaters skabelon til interne retningslinjer, ”Vejledning om brug af AI-teknologi”. Vi følger endvidere Advokatsamfundets og Advokatrådets udmeldinger om AI og god advokatskik samt de europæiske advokatsamfunds (CCBE) vejledninger, herunder ”CCBE guide on the use of generative AI by lawyers” (oktober 2025) og CCBE’s tekniske vejledning om advokaters brug af AI-værktøjer og -modeller (marts 2026). Disse vejledninger er ikke bindende retsregler, men udtrykker branchens standarder for forsvarlig AI-anvendelse, og de indgår i grundlaget for denne politik og for vores interne retningslinjer.
3. AI OG DE ADVOKATETISKE REGLER
Brugen af AI ændrer ikke ved advokatens pligter – den skærper opmærksomheden på dem. Advokatrådets formand har formuleret det således, at man ikke som advokat kan fralægge sig det advokatetiske ansvar, fordi AI har været anvendt. Det er dette udgangspunkt, hele vores AI-anvendelse er bygget op omkring. I det følgende gennemgås de advokatetiske pligter, som efter vores og branchens vurdering har størst betydning ved brug af AI, og hvordan vi efterlever dem.
3.1 God advokatskik og ansvaret for arbejdsproduktet
Ethvert arbejdsprodukt, der forlader vores kontor, er advokatens eget – uanset om AI har været anvendt som støtteværktøj undervejs. Den ansvarlige advokat indestår fagligt for indholdet på samme måde, som hvis arbejdet var udført af en fuldmægtig eller en sekretær. AI-output betragtes derfor altid som et udkast eller et hjælpemiddel, aldrig som et færdigt resultat. Generative AI-modeller kan ”hallucinere”: De kan producere forkerte oplysninger og henvise til ikke-eksisterende retskilder med stor sproglig overbevisningskraft, og deres svar er præget af manglende gennemsigtighed (”black box”). Alt AI-frembragt indhold undergives derfor en reel, dokumenterbar menneskelig gennemgang og kontrol, før det anvendes – herunder kontrol af, at alle faktiske oplysninger og henvisninger til lovgivning og retspraksis er korrekte og retvisende.
3.2 Fortrolighed og tavshedspligt
Fortrolighed er en betingelse for advokatens virke, og tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning – også efter sagens afslutning (de advokatetiske regler, kapitel 5). Ved brug af AI indebærer det navnlig tre ting. For det første må fortrolige oplysninger om klienter og sager, personoplysninger eller andre oplysninger, hvorved fysiske eller juridiske personer kan identificeres, aldrig indtastes i frit tilgængelige AI-værktøjer eller i værktøjer, som ikke er godkendt af virksomheden. Mange offentligt tilgængelige AI-tjenester anvender brugernes input til træning af modellen, og et ukendt informationsflow er i sig selv uforeneligt med tavshedspligten. For det andet skal godkendte AI-værktøjer være opsat sådan, at oplysninger fra én klients sag ikke kan flyde over i eller genbruges til en anden klients sag – hverken gennem modeltræning, delt chathistorik eller manglende adgangsstyring. For det tredje anvendes anonymisering, hvor det er muligt: Kan opgaven løses med generiske eller anonymiserede oplysninger, er det den fremgangsmåde, vi vælger.
3.3 Kompetence, grundighed og AI-færdigheder
En advokat må ikke påtage sig en opgave uden at have den fornødne kompetence, og sagen skal udføres grundigt og samvittighedsfuldt (retsplejelovens § 126 og de advokatetiske reglers kapitel om modtagelse af sager og om sagens udførelse). Overført til AI betyder det, at den, der anvender et AI-værktøj, skal forstå værktøjets muligheder og – ikke mindst – dets begrænsninger: at træningsdata kan være forældede eller skæve, at svaret afhænger af den stillede instruks, og at systemet ikke kan redegøre for sine logiske slutninger. Dette krav falder sammen med AI-forordningens artikel 4 om AI-færdigheder, og vi efterlever det gennem løbende uddannelse af alle medarbejdere, der anvender AI, jf. afsnit 8. Grundighedskravet indebærer samtidig, at AI aldrig må blive en genvej uden om advokatens egen stillingtagen: AI kan samle, ordne og foreslå – men vurderingen, rådgivningen og beslutningerne er og bliver advokatens.
3.4 Interessekonflikter og uafhængighed
Reglerne om interessekonflikter (de advokatetiske regler, kapitel 4) har en teknisk side, når AI tages i brug: AI-værktøjer med søge- eller assistentfunktioner arbejder typisk oven på virksomhedens eksisterende data og rettighedsstrukturer. Vi sikrer derfor gennem adgangsstyring, at AI-værktøjer alene kan tilgå de sager og oplysninger, som den enkelte medarbejder selv har adgang til, og at fortrolige oplysninger fra én sag ikke via AI-funktioner gøres tilgængelige i en anden. Advokatens uafhængighed indebærer desuden, at vi forholder os kritisk til AI-leverandørers eventuelle kommercielle interesser og til risikoen for ukendte favoriseringer i modellernes svar.
3.5 Information til klienten
Åbenhed er en del af det tillidsforhold, der bærer advokat-klient-relationen. Denne politik er offentligt tilgængelig, netop for at vores klienter kan se, hvordan og inden for hvilke rammer vi anvender AI. Har AI-anvendelse væsentlig betydning i en konkret sag, inddrager og underretter vi klienten, i overensstemmelse med Advokatrådets tilkendegivelser og CCBE’s anbefaling om, at klienten informeres, hvis en rimeligt informeret klient måtte forventes at have indvendinger mod anvendelsen. Klienter kan til enhver tid spørge os, om og hvordan AI er anvendt i deres sag, og en klient kan frabede sig, at AI anvendes i sagen.
3.6 Honorar og prisoplysning
En advokat må ikke kræve et højere honorar for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt (de advokatetiske regler, kapitel 13). Når AI effektiviserer dele af sagsbehandlingen, skal denne effektivisering komme klienten til gode – tidsbesparelser opnået ved hjælp af AI faktureres ikke, som var arbejdet udført manuelt. Da vores klienter i bolighandler overvejende er forbrugere, iagttager vi samtidig reglerne om opdrags- og prisoplysninger i forbrugerforhold, således at klienten på forhånd kender grundlaget for honoraret. Der gælder omvendt ingen pligt til at anvende AI, og vores honorarfastsættelse bygger som hidtil på opgavens karakter, omfang og ansvar.
3.7 Særligt om procesførelse
Ved procesførelse (de advokatetiske regler, kapitel 11) gælder en skærpet opmærksomhed: Retten skal kunne fæste lid til de retskilder og faktiske oplysninger, en advokat fremlægger. Internationale eksempler har vist, at ukritisk brug af generativ AI kan føre til henvisninger til ikke-eksisterende domme. Enhver henvisning til retspraksis, lovgivning eller litteratur i processkrifter og indlæg kontrolleres derfor altid mod de originale, autoritative kilder, inden materialet fremsendes eller fremlægges.
4. PRINCIPPER FOR ANSVARLIG OG ETISK BRUG AF AI
På grundlag af retsgrundlaget og de advokatetiske pligter, der er gennemgået ovenfor, gælder følgende principper for al AI-anvendelse i virksomheden:
–
Klientens data opbevares i vores sikre advokat- og sagsbehandlingssystemer, ikke i AI-løsninger.
–
AI erstatter aldrig juridisk vurdering. Alle juridiske vurderinger – herunder rådgivning om købsaftalen, godkendelse af handlen og gennemgang af handlens dokumenter – foretages af fysiske mennesker (advokater og advokatfuldmægtige). AI bruges som et støtteværktøj for at øge effektiviteten i sagsbehandlingen til klientens fordel.
–
Vi anvender alene AI-værktøjer, som virksomheden har godkendt efter en konkret risikovurdering af værktøjet og leverandøren.
–
Anvendelse af AI må aldrig kompromittere klientfortrolighed, ligesom den ikke må stride imod regler om databeskyttelse eller nogen anden relevant lovgivning.
–
Alt indhold, der er frembragt med støtte fra AI, gennemgås og kontrolleres af en medarbejder, før det anvendes.
–
AI anvendes ikke til direkte kontakt med klienten. Når du kommunikerer digitalt eller telefonisk med os, er der altid et fysisk menneske på den anden side.
5. BETYDNING AF AI FOR KLIENTER
AI-funktioner må udelukkende anvendes som støttefunktioner til klientens fordel, eksempelvis med henblik på at opnå en besparelse, en hurtigere sagsbehandling eller anden fordel for klienten. Dette omfatter f.eks.:
–
Organisering og intelligent søgning i juridisk praksis og litteratur med henblik på mere effektivt at samle materiale til advokatens egen brug og gennemgang.
–
Korrekturkontrol, transskribering, informationssøgning, opsummering af omfangsrige dokumenter, opstilling og layout mv.
–
Generering af tekstudkast baseret på fagligt kvalificeret instruks til brug for advokatens personlige gennemgang og tilpasning.
Klienten opnår dermed en mere effektiv rådgivning af samme høje kvalitet og med samme etiske og fortrolighedsmæssige sikkerheder, som gælder i alle vores sager – uanset om vi bistår ved køb eller salg af bolig eller anden rådgivning.
6. GODKENDT AI-VÆRKTØJ: CLAUDE (TEAM) KOMBINERET MED CLEARDOX
6.1 Beslutningen
Frederiksholm Advokater har efter en konkret vurdering af værktøj og leverandør, jf. afsnit 7, besluttet at anvende AI-assistenten Claude fra Anthropic som virksomhedens generative AI-værktøj. Vi har valgt Team-versionen, som er Anthropics erhvervsløsning. I modsætning til gratis- og forbrugerversioner af AI-tjenester er Claude Team omfattet af Anthropics Commercial Terms of Service med tilhørende databehandleraftale (Data Processing Addendum, “DPA”), som er inkorporeret i vilkårene. Aftalepart for kunder i EØS er Anthropic Ireland, Limited. Inden ibrugtagningen er der udarbejdet en grundig risikovurdering af anvendelsen af Claude i vores sagsbehandling, jf. afsnit 6.4.
6.2 Databeskyttelses-, fortroligheds- og compliancefordele
Valget af Team-versionen er båret af de garantier, der følger af erhvervsvilkårene. For det første må Anthropic ikke træne AI-modeller på vores data: Det følger udtrykkeligt af Commercial Terms of Service (afsnit B om Customer Content), at vi beholder alle rettigheder til input og ejer output, og at Anthropic ikke må anvende vores indhold til modeltræning. Vores og vores klienters oplysninger indgår dermed ikke i modellernes videre udvikling og kan ikke dukke op i andre brugeres svar. For det andet er vores indhold aftaleretligt beskyttet som fortrolig information (Commercial Terms, afsnit E), hvilket understøtter advokatens tavshedspligt.
For det tredje opfylder databehandleraftalen kravene i GDPR artikel 28: Frederiksholm Advokater er dataansvarlig, og Anthropic er databehandler, der alene behandler personoplysninger efter vores dokumenterede instruks og hverken må sælge, dele eller sammenstille dem med andre oplysninger. DPA’en fastlægger tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger (herunder kryptering af data i hvile med AES-256 og under transport med TLS 1.2+), pligt til underretning om sikkerhedsbrud uden unødigt ophold og senest inden 48 timer, sletning eller tilbagelevering af data senest 30 dage efter aftalens ophør, en offentligt tilgængelig liste over underdatabehandlere med adgang til at gøre indsigelse mod nye underdatabehandlere samt revisions- og dokumentationsrettigheder, herunder adgang til uafhængige revisionsrapporter (bl.a. SOC 2). Overførsel af personoplysninger til tredjelande sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er), som er inkorporeret i DPA’en, jf. GDPR kapitel V. Endelig understøtter Team-versionen central administration af brugere og adgangsstyring, hvilket er en forudsætning for den styring, der er beskrevet i afsnit 3.4 og 7.
6.3 Anonymisering med Cleardox AI
Som supplerende beskyttelsesforanstaltning kombinerer vi anvendelsen af Claude med anonymiseringsværktøjet Cleardox AI (cleardox.io), hvor det er relevant. Kan en opgave løses med anonymiserede eller pseudonymiserede oplysninger, anonymiseres dokumenter og oplysninger – navne, adresser, CPR-numre, kontooplysninger og andre identificerende oplysninger – ved hjælp af Cleardox, før materialet behandles i Claude. Herved efterlever vi princippet om dataminimering i GDPR artikel 5, stk. 1, litra c, og reducerer yderligere risikoen for, at fortrolige oplysninger eller personoplysninger behandles i videre omfang end nødvendigt, jf. også afsnit 3.2.
6.4 Risikovurdering og rammer for anvendelsen
Der er udarbejdet en grundig risikovurdering af anvendelsen af Claude i vores sagsbehandling (“Risikovurdering – anvendelse af Claude (generativ AI) i sagsbehandlingen”, bilag 1), som er udarbejdet med afsæt i Advokatsamfundets og Advokatrådets vejledninger og udmeldinger om advokaters brug af kunstig intelligens, Danske Advokaters vejledninger og CCBE’s vejledninger, jf. afsnit 2.5. Risikovurderingen gennemgår dels de iboende og generelle risici ved generativ AI, dels de konkrete risici inden for hvert af vores sagsområder, og fastlægger de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der imødegår risiciene. Claude anvendes alene inden for rammerne af denne politik, den interne vejledning om brug af AI-teknologi og risikovurderingen, og alene af medarbejdere, der har modtaget instruktion i værktøjet, jf. afsnit 8. Risikovurderingen ajourføres efter samme principper som denne politik, jf. afsnit 9.
7. SIKKERHED, DATABESKYTTELSE OG LEVERANDØRSTYRING
Inden et AI-værktøj godkendes til brug i virksomheden, foretages en risikovurdering af værktøjet og leverandøren. I vurderingen indgår blandt andet, hvilken AI-model der anvendes, hvordan den driftes, hvor data lagres, om leverandøren træner på vores data, leverandørens certificeringer og sikkerhedsdokumentation samt muligheden for at hjemtage data og opsige aftalen (exit-plan). Der indgås databehandleraftale, hvor leverandøren behandler personoplysninger på vores vegne, og tredjelandsoverførsler vurderes efter GDPR kapitel V.
I den løbende drift sikrer vi passende og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgangsstyring på sagsniveau, deaktivering eller løbende sletning af chathistorik, hvor det er relevant, og at godkendte værktøjer er opsat, så input ikke anvendes til træning af leverandørens modeller. Anvendelse af AI skal til enhver tid overholde advokatens tavshedspligt, de til enhver tid gældende databeskyttelsesregler og enhver anden gældende lovgivning, herunder AI-forordningen.
8. AI-FÆRDIGHEDER OG UDDANNELSE
I overensstemmelse med AI-forordningens artikel 4 sikrer vi, at alle medarbejdere, der anvender AI, har de fornødne AI-færdigheder. Det sker gennem denne politik og virksomhedens interne vejledning om brug af AI-teknologi, som alle medarbejdere er bekendt med og forpligtet til at følge, gennem introduktion og oplæring i de konkrete godkendte værktøjer samt gennem løbende opdatering, når værktøjer eller regler ændres. Uddannelsen omfatter både korrekt og effektiv anvendelse og en skærpet forståelse af risici, herunder hallucinationer, fortrolighed og fortolkning af AI-output.
9. REVISION OG OPDATERING
Politikken ajourføres løbende med passende intervaller og revideres konkret ved væsentlige ændringer i forhold af betydning for vores anvendelse af AI – herunder ved væsentlige teknologiske eller lovgivningsmæssige ændringer, ved nye vejledninger fra Advokatsamfundet, Danske Advokater eller CCBE og ved ændringer i de advokatetiske regler.
Denne politik trådte i kraft den 1. august 2026 og er senest revideret i august 2026 i forbindelse med godkendelsen af Claude (Team) som AI-værktøj og Cleardox AI som anonymiseringsværktøj, jf. afsnit 6.
Indbetalinger til klientkonto kan ske til Danske Bank, reg.nr. 4180 konto 4180 518 398.
Cookies
Læs her om vores brug af cookies på www.frederiksholmadvokater.dk
På vores hjemmeside bruger vi cookies, hvis du samtykker til, at de lagres på din browser i forbindelse med dit besøg på hjemmesiden. Du bliver bedt om at give dit samtykke første gang, du besøger hjemmesiden og efterfølgende, hvis du har takket nej tidligere.
Hvis du samtykker og efterfølgende besøger hjemmesiden igen fra samme browser, bliver du ikke bedt om at samtykke igen. Det betyder, at der også ved dine efterfølgende besøg vil blive lagret cookies i din browser. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at vælge ”Slet cookies” som beskrevet nedenfor.
Hvad er en cookie?
En cookie er en lille datafil, der bruges til at genkende det elektroniske terminaludstyr, som du anvender, når du besøger en hjemmeside. Dit terminaludstyr kan f.eks. være din computer, smartphone eller tablet. Ved at kunne genkende dit terminaludstyr, kan vi indsamle vigtig information om, hvorvidt du har besøgt hjemmesiden tidligere.
Cookies kan ikke identificere dig direkte som en individuel bruger, men snarere det elektroniske terminaludstyr, du har brugt, men dit udstyr betragtes også som personoplysninger om dig.
Nogle cookies er midlertidige og slettes, så snart du lukker din browser. De kaldes sessionscookies. Andre cookies gemmes på dit terminaludstyr i en længere periode. De kaldes permanente cookies.
Frederiksholm Advokater cookies
Vi placerer og anvender cookies på dit terminaludstyr, når du besøger vores hjemmeside. Denne type cookies kaldes førstepartscookies.
Vores cookies placeres og anvendes til dette formål:
- Forbedring af brugervenligheden ved at siden loader enklere og hurtigere
Vi samarbejder med et webbureau, som lægger cookies på terminaludstyret for Frederiksholm Advokater, når du besøger vores hjemmeside. Webbureauet er vores databehandler.
Sådan kan du slette eller helt undgå cookies
Har du samtykket til vores brug af cookies, men ønsker at trække dit samtykke tilbage, skal du klikke på det lille cookie ikon.
Hvis du ønsker, at der slet ikke lagres cookies på dit IT-udstyr, kan du blokere for cookies i dine browserindstillinger.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om de cookies, vi bruger, eller vores cookiepolitik, er du velkommen til at kontakte os:
Frederiksholm Advokater ApS
Frederiksholms kanal 18, 1.
1220 København K.
Cvr: 44472961
info@frederiksholmadvokater.dk
+45 33 15 84 45